B i l l i g c i o u s . d k

Mikkel og Darijas Madblog

Tag: Hurtig ret

Hjemmelavet ost

Har du nogensinde tænkt på at lave hjemmelavet ost? Ja hjemmelavet! Her er i hvert fald en super nem, utrolig lækker og meget billig opskrift, vi synes du skal prøve. Osten er velegnet til at bruge i salaten, som smørepålæg på brødet eller til pita.

Det kan også anbefales at blande osten op med lidt cremefraiche og salt og herefter serveres til tapas!

Continue reading

Kylling i Cola

Vores ven Per foreslog, for snart et stykke tid siden, at vi skulle prøve at lave Kylling i Cola til vores madblog – han sagde det var både lækkert, nemt og billigt, så det ville passe perfekt på Billigcious!

Vi har siden da prøvet et par forskellige opskrifter af som vi har fundet rundt omkring, og er efterhånden nået frem til vores egen opskrift, som vi nu er klar til at dele med jer.
Kylling i cola er en ekstremt nem og hurtig ret, som er meget nem at få til at smage rigtig lækkert.

Prøv den, og tak Per hvis I nogensinde møder ham.

Continue reading

Spaghetti Carbonara

Darija og jeg er, siden sidst, begyndt at arbejde i den virkelige verden. Nu hvor vi er faldet på plads i de nye jobs, begynder vi at have lidt tid og overskud igen, til at få lavet nogle nye blogposts.
Denne opskrift er en modifikation på en opskrift vi fået af Darijas gode venindes far, Lars.
En gang vi var på besøg, serverede Lars sin kreation for os, og det var ulig nogen anden Carbonara jeg nogensinde har smagt. Jeg spurgte hvad hemmeligheden var, og fik at vide at de fleste fejlagtigt bruger fløde i deres Carbonara. Vi har prøvet det både med og uden, og vi er begge to enige med Lars. Denne opskrift tager udgangspunkt i Lars’ men er justeret, så vi bruger lidt ekstra bacon, og samtidig har gjort den lidt billigere.

Continue reading

Paté af kyllingelever

Hvis man vil prøve noget andet pålæg end spegepølse eller makrel i tomat, er her en ekstremt nem opskrift på noget helt vildt lækkert pålæg, der afviger lidt fra det man normalt køber nede i Netto. Kyllingelever kan fås i de fleste supermarkeder, og ligger på frost sammen med de andre slags kyllingekød. Det er dog typisk fra burkyllinger, og er ikke specielt lækkert i forhold til det, man kan få hos en rigtig slagter, hvor hønsene har gået ude og har haft det rigtig godt. Det er selvfølgelig billigere i supermarkedet, men hos slagteren koster det kun ca. 70 kr. kiloet – og det er det vi har brugt i denne opskrift.
Opskriften her, ender med ca. 400 gram lækker paté, lige til at smøre på dit favoritbrød.
De fleste opskrifter på paté tager timevis at lave, og er utroligt indviklede. Denne tager under en halv time, og er meget nem.
Continue reading

Clubsandwich med hjemmelavet karrydressing

Her får I endnu en opskrift på en kold ret, og denne gang er det vores take på en klassiker, som kan laves rigtig billigt og stadig rigtig, rigtig lækkert!
Den klassiske clubsandwich består af salat, kylling, bacon og karrydressing imellem to stykker toastbrød. Det er en fin nok sandwich, men den kan så sandelig godt gøres en tand mere interessant.

Hvis man lige smider lidt ost, revet gulerod og måske lidt ananas i, og putter det i noget lidt lækkert ciabattabrød, så begynder det at ligne noget. Og hvis man så oven i købet laver karrydressingen selv så er den virkelig bare hjemme!

Vi skal lige huske at takke vores veninde Christina for opskriften på dressingen, som er overraskende nem at lave.

Vi købte et ciabattabrød i fakta – et af dem som lige skal bages færdig i ovnen, og de er virkelig lækre. Som bonus koster de kun 6 kr., og det er ikke et tilbud. De har dem altid, og de koster altid det samme. Perfekt hvis man har lyst til en billig sandwich, og der er nok til at mætte to (vi spiste ikke engang det hele).

Continue reading

Kyllingesalat med sesam-honning-soya-marinade

Nogle gange magter man bare ikke tung aftensmad. En gang imellem har man mere lyst til noget let og friskt.
Dette er en måltidssalat, men bestemt ikke tung – til gengæld er den anderledes, lækker, nem at lave og vigtigst af alt, billig.

Det er ikke ligefrem det første man tænker på, når man skal finde på en ret med den kylling man spottede på tilbud nede i Fakta. Vi er dog ret vilde med denne kombination, hvor kyllingen bliver marineret i en blanding af soya og honning, og derefter rullet i sesamfrø.

Inden du afskriver den helt fordi det lyder lidt underligt, så prøv det lige af – bare en enkelt gang. du bliver ikke skuffet!

Continue reading