B i l l i g c i o u s . d k

Mikkel og Darijas Madblog

Tag: Hjemmelavet

Hjemmelavet ost

Har du nogensinde tænkt på at lave hjemmelavet ost? Ja hjemmelavet! Her er i hvert fald en super nem, utrolig lækker og meget billig opskrift, vi synes du skal prøve. Osten er velegnet til at bruge i salaten, som smørepålæg på brødet eller til pita.

Det kan også anbefales at blande osten op med lidt cremefraiche og salt og herefter serveres til tapas!

Continue reading

Bosnisk “pita” (tærte) med spinat

Pita er et traditionelt bosnisk bagværk. Dejen trækkes ud til en papirtynd, halv-gennemsigtig dej som kan fyldes med en masse forskelligt. Der findes f.eks. pita med spinat, med ost, med kartofler og med forskelligt slags kød (hakket kød almindeligvis). Herefter rulles dejen til en skøn bosnisk tærte.

Min mormor var virkelig den bedste i verden til at lave pita og hun lavede den med en så stor passion, at det var helt fascinerende at se på. Hun efterlod en håndskrevet kogebog til mig, hvor alle hendes yndlingsopskrifter står skrevet i – og pita var selvfølgelig med. Langt om længe fik jeg taget mig sammen til at prøve at lave retten alene!

Pita lavet fra bunden kan snildt tage 2-3 timer, men med færdiglavet filodej tager det ikke nær så lang tid. Forskellen ved at bruge færdiglavet filodej er, i modsætning til den traditionelle “rulning” der tager form som en pizzasnegl, at pita’en laves i lag ligesom lasagne. Det er dog ikke helt det samme, så derfor har jeg medtaget et par illustrationer af processen, nedenfor.

Umiddelbart kan det måske godt se lidt avanceret ud, men hvis man godt kan lide at eksperimentere med madlavningen, så er det hér helt sikkert en spændende udfordring jeg vil opfodre jer til at prøve! Og så er den billigcious!

Continue reading

Spaghetti Carbonara

Darija og jeg er, siden sidst, begyndt at arbejde i den virkelige verden. Nu hvor vi er faldet på plads i de nye jobs, begynder vi at have lidt tid og overskud igen, til at få lavet nogle nye blogposts.
Denne opskrift er en modifikation på en opskrift vi fået af Darijas gode venindes far, Lars.
En gang vi var på besøg, serverede Lars sin kreation for os, og det var ulig nogen anden Carbonara jeg nogensinde har smagt. Jeg spurgte hvad hemmeligheden var, og fik at vide at de fleste fejlagtigt bruger fløde i deres Carbonara. Vi har prøvet det både med og uden, og vi er begge to enige med Lars. Denne opskrift tager udgangspunkt i Lars’ men er justeret, så vi bruger lidt ekstra bacon, og samtidig har gjort den lidt billigere.

Continue reading

Kartoffelmos

Det er så nemt at lave kartoffelmos selv, at det er fy at købe det i pulverform – og så er det tilmed lækrere! Kartoffelmos er et godt tilbehør til al slags kød og en god erstatning til bagte/stegte kartofler.

Beklager at der ikke er noget billede – det kommer næste gang jeg laver det.

Continue reading

Hjemmelavet Pasta

Mange tror at det er vildt svært at lave sin egen pasta. Det er det bestemt ikke!

Det eneste det kræver er en pastamaskine, og det kan godt være en lidt dyr investering (som sådan en her). Det er virkelig en god investering, for der er altså ikke noget der slår frisk hjemmelavet pasta!
Oven i hatten er det faktisk i de fleste tilfælde også billigere at lave det selv.

Denne gang lavede jeg pastaen til lasagne, men at lave det til pastastrimler er bare at køre dem en sidste gang igennem maskinen og koge dem.

Continue reading